
Rigger og model: til dagligt danner vi et par. Vi startede med at binde i 2013 og har siden udviklet os sammen i dette skønne univers.
Vores fascination med reb startede da vi så den første opvisning og mærkede den helt specielle stemning der var mellem model og rigger.
Denne oplevelse ønskede vi også at have med hinanden.
Dette var startsskuddet til maneg timers læring og nørderi i reb på den danske og internationelle reb scene.
For hele tiden at kunne tilbyde ny viden i vores undervisning rejser vi flere gange årligt rundt i verden for at hente inspiration og den nyeste vide fra vores internationelle kollega.
Vi binder ikke efter nogen bestemt stilart men er inspireret af flere forskellige dygtige personer fra rebscenen. Vores stilart er livende og i konstant forandring.
Rigger: Jeg er en empatisk, nærværende mand i starten af 60´erne der finder stor glæde ved at binde. For mig er det afgørende at give modellen en god oplevelse, derfor er jeg altid meget opmærksom og lydhør overfor de signaler og tilbagemeldinger mine modeller kommer med.
Til hverdag sidder jeg i en mellemleder stilling, så det at binde giver min hjerne en pause og lader mig bruge den mere sensitiv, følelsesmæssige og fysiske side af mig selv.
Min interesse i at binde startede da jeg var helt ung og synes det var spændende at binde kærestens hænder sammen. Dengang var det ikke så ”stuerent” at lege med reb og der var ikke så mange muligheder for at lære teknikken. Fantasien blev lagt på hylden i en længere årrække. Interessen levede dog op igen i en mere moden alder hvor jeg blev mere selvbevidst omkring mine interesser og ønsker og hvor muligheden for at lære at binde blev mere udbredt.
En anden af mine store interesser udover at binde er at fotografere reb. Jeg har fotograferet reb i nogle år nu og er oplært ved 2 forskellige meget dygtige fotografer der specialiserer sig i reb foto. Jeg har tidligere flere gange været på begge sider af kameraet i forbindelse med bindesessions.
Model: Jeg er en humoristisk, glad, hjælpsom, ”control freak” i starten af 50´erne som finder stor glæde i at blive bundet. Reb giver mig ro, afstresning, fordybelse, nærvær og øger min kropsbevidsthed. For mig er reb en smuk og nærværende måde at samarbejde på om en intim fælles oplevelse. Jeg er meget opmærksom på de signaler min krop sender mig og arbejder meget med både den fysiske og psykiske del af det at være i reb. For mig at blive bundet er at få et stort, varmt, kærligt kram.
Det giver mig stor glæde at kunne dele min viden og erfaringer til andre modeller omkring hvordan man både fysisk og mentalt kan få den bedste oplevelse i reb og hvordan man selv som model kan have indflydelse på sin oplevelse.
Reb giver mig en mental pause fra hverdagen og mulighed for at at mærke min krop og fordybe mig i det mentale og være tæt på min partner.