OM OS

om-mig-

Vi startede med at binde i 2013 og har siden udviklet os sammen i dette skønne univers. I starten bandt vi til Peer Rope i SMIL Århus og siden Klub Nawa i Århus slog dørene op har vi bundet der. Engang imellem underviser vi i Klub Nawa. For hele tiden at kunne tilbyde ny viden i vores undervisning deltager vi i flere gange årligt i forskellige workshops både i ind- og udland hvor vil udvikler vores reb kundskaber og henter nyt inspiration.

Rigger: Jeg er en empatisk, nærværende mand i starten af 60´erne der finder stor glæde ved at binde. For mig er det afgørende at give modellen en god oplevelse, derfor er jeg altid meget opmærksom på de signaler og tilbagemeldinger mine modeller kommer med.
Til hverdag sidder jeg i en mellemleder stilling, så det at binde giver min hjerne en pause og lader mig bruge den mere sensitiv og fysisk side af mig selv.

Min interesse i at binde startede da jeg var helt ung og synes det var spændende at binde kærestens hænder sammen. Dengang var det ikke så ”stuerent” at lege med reb og der var ikke så mange muligheder for at lære teknikken, så fantasien blev lagt på hylden i en længere årrække. Interessen levede dog op igen i en mere moden alder hvor jeg blev mere selvbevidst omkring mine interesser og ønsker og hvor muligheden for at lære at binde blev mere udbredt.
Jeg har været med til at bygge klub Nawa´s nuværende lokaler op og vi har begge været meget engageret i klubben i mange år.

En anden af mine store interesser udover at binde er at fotografere reb. Jeg har fotograferet reb i nogle år nu og er oplært ved 2 forskellige meget dygtige fotografer der specialiserer sig i reb foto. Jeg har tidligere flere gange været på begge sider af kameraet i forbindelse med bindesessions.

Model: Jeg er en humoristisk, hjælpsom, ”control freak” sidst i 40´erne som finder stor glæde i at blive bundet. Reb giver mig ro, afstresning, fordybelse, nærvær. For mig er reb en smuk og nærværende måde at samarbejde på om en fælles oplevelse. Jeg er meget opmærksom på de signaler min krop sender mig og arbejder meget med både den fysiske og psykiske del af det at være i reb. Det giver mig stor glæde at kunne dele og  videregive mine erfaringer til andre modeller omkring hvordan man både fysisk og mentalt kan få den bedste oplevelse i reb og hvordan man selv som model kan have indflydelse på sin oplevelse.
Reb giver mig en mental pause fra hverdagen og mulighed for at at mærke min krop og fordybe mig i det mentale.

1 gang årligt til Pinse afholder MyShibari workshop med udlandske instruktør og i August afholdes der Danish Shibari Festival med mange forskellige underviser fra ind- og udland. Arrangementer finder sted på en privat ejendom i Midtjylland hvor der er indrettet både indendørs og udendørs lokaler til formålet og der er mulighed for at binde i skoven, ved søen eller i 11m højt tårn. Hold dig orienteret om hvornår der afholdes det næste stor arrangement her.
MyShibari afholder også mindre workshops hvor der undervises på forskellige niveau i små grupper hvor der er tid at alle kan få vejledning og hjælp man har behov for. Du kan finde info om workshops her. Ønsker du mere intensiv undervisning der er rettet direkte mod netop dit/jeres niveau og behov, tilbyder MyShibari også privat undervisning efter nærmere aftale.
Undervisning er måske lidt ”nørdet” idet der gås meget op i at videregive de små tips og tricks til hvordan man forbedrer sine bindinger og tilpasser dem til ens egen model. Sikkerhed i reb er enorm vigtig her så det bliver også påtalt ofte i undervisningen.
Der er også indrettet privat binderum på ejendommen i Sønder Felding, et sted hvor man kan fordybe sig og hvor omverden bliver lukket ude så tid og sted fornemmelse forsvinder fuldstændigt.